Vis det fulde website

AdvokatWatch

Jysk firma udvider filial med erhvervsadvokat

Aarhus-advokaterne Sankt Knuds Torv udvider sit afdelingskontor i Thisted med advokat, der har erfaring fra Kromann Reumert og B&O.

Advokaterne Sankt Knuds Torv henter advokat, der senest har været ansat i B&O. | Foto: Brian Karmark/ERH

Det midt- og nordjyske firma Advokaterne Sankt Knuds Torv henter nye kræfter til sit kontor i Thisted i form af Pia Tavs Vistisen, som selv er fra området. Hun skal styrke firmaet i havnebyen, skriver Thisted Posten.

Hun kommer til at fokusere på erhvervsret i sin nye stilling.

"Mit hjerte banker for Thy, og jeg fryder mig over, at vores erhvervsliv og iværksættere ser ud til at have fortrinlig succes. Thy er vitterligt blevet et brand i sig selv, og den tiltrækningskraft, man som landsdel i mange år har efterstræbt, ser ud til at have fået et solidt fundament," siger hun til Thisted Posten.

Pia Tavs Vistisen kommer senest fra en stilling som inhouse-jurist hos Bang & Olufsen, hvor hun har været i over otte år, men hun har også tidligere arbejdet i advokatfirmaet Kromann Reumert, skriver lokalavisen.

Roskilde-advokater åbner filial i Jylland

Nordjysk byret lukker ned efter nye coronarestriktioner  

Tilmeld AdvokatWatch gratis nyhedsbrev

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra AdvokatWatch

Job

Se flere jobs