Vis det fulde website

AdvokatWatch

Ny rekord – stadig flere trues af rødt kort efter konkurs

Sø- og Handelsretten oplever ny stor stigning i sager om konkurskarantæne. Men de grove svindlere rammes ikke.

År for år stiger antallet af sager om konkurskarantæne. Østre Landsret behandler som appelinstans en del af sagerne | Foto: Jens Dresling

Kurven over antallet af sager om konkurskarantæne holder en støt kurs – og den er opad.

For eksempel har Sø- og Handelsretten oplevet en stor stigning. I årets første seks måneder modtog retten 470 nye sager. Det skal ses i forhold til, at tallet lå mellem 331 og 364 i den tilsvarende periode i de tre foregående år.

Det fremgår af en halvårsstatistik, som Domstolsstyrelsen har offentliggjort.

"Det er kommet bag på alle, at der har vist sig at være grundlag for at rejse sager om konkurskarantæne i så mange af konkurssagerne," siger Lotte Wetterling, der er præsident i Sø- og Handelsretten.

I første halvår fik retten afsluttet 528 sager, hvilket er flere end dobbelt så mange som i de foregående år.

"Tallene taler deres eget tydelige sprog. Vi har prioriteret ressourcerne og har sat meget ind på at få arbejdet med de sager, der havde hobet sig op. Alene i september har vi nedbragt bunken med omkring 170 sager," siger Lotte Wetterling.

Sagerne er meget forskellige. Nogle kan afgøres relativt hurtigt. Andre trækker ud, hvis hovedpersonen for eksempel er rejst ud af landet og derfor er svær at finde.

Det er kuratorer, der rejser kravet om karantæne, hvorefter skifteretten træffer afgørelse.

Betingelsen for at få en karantæne er, at en person på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes til at være uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed.

En person kan blive sat i skammekrogen i op til tre år.

"Vores fornemmelse er, at der gives karantæne i hovedparten af sagerne," siger præsident Lotte Wetterling til Ritzau.

I januar sagde hun til Jysk Fynske Medier, at det store antal sager skyldes, at der svindles langt mere, end nogen havde forestillet sig.

Ordningen med karantæne blev indført i 2014. I en evaluering har Sø- og Handelsretten tidligere sagt, at loven har haft en "mulig præventiv effekt".

Men de mennesker, som især var på sigtekornet, da loven blev indført, rammes næppe, mener kuratorerne.

I forhold til at hindre kreditbedrageri og omfattende unddragelse af moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag har reglerne næppe en væsentlig betydning, skriver Kuratorforeningens formand, advokat Michael Serring, i en mail til Ritzau.

Til gengæld har andre fået sig en forskrækkelse: En vis gruppe af erhvervsdrivende, som ellers ville befinde sig i en gråzone, er i højere grad blevet opmærksom på at overholde for eksempel reglerne om bogføring, skriver han.

Desuden er der sandsynligvis en afledt gevinst, når kuratorer tjekker, om der er grundlag for en konkurskarantæne, mener foreningen. Flere tilfælde af problemer med moms og skat opdages og indberettes til skattemyndighederne.

Advokat beskyldes for dobbeltrolle i ombrust ejendomsnetværk

Kurator politianmelder fynsk advokat

Minister vil give private adgang til liste over konkursryttere 

Modtag nyhedsbreve fra AdvokatWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra AdvokatWatch

Job

Se flere jobs